  |
Takning   |
I følgende vil jeg gennemgå takningerne i Chr X. 10øren
Normalmærket er med Retvendt Kamtakning. Normalt skal der gerne være 17 lodrette takker. Hvis Papirarket flyttes for langt mellem hver perforering opstår den nederste tykke tak som ses på første mærke.
Flyttes det derimod for kort, opstår mærker med lille vertikal bundtak, som ses på det midterste mærke.
Flyttes arket endnu kortere, opstår mærker med for få lodrette takker, som det ses i det 3. mærke. |
| Registreret: 2013-01-09 18:04:36 af Jens K Handest |
|
  |
| Omvendt kamtakning |
I normalarket sidder alle mærker i samme retning, med kongens hoved opad.Men ikke når vi taler Hæftemærkerne!
Hæftemærketrykpladen er sat op så der dannes flest mulige 4-blokke, til hæfteproduktion. Normalt er det ikke svært at lave en firblok, men når der også skal være en marginal i toppen så hæftet kan samles. Halvdelen af mærkerne kommer til at sidde på hovedet. Men da arkene perforeres som sædvane perforeres disse også på hoved. Herved opstår der som alm. mærker, også her mærker med for lille eller stor tak. Men se nu bare disse sidder nu øverst i det enkelte frimærke. |
| Registreret: 2013-01-09 19:46:10 af Jens K Handest |
|
  |
| Hæftearkene |
| Præcis hvordan trykpladerne til hæftemærkerne så ud, ved man ikke mere men her er et bud. Ideen er Frits Jørgensens DFT nr.2 2008 |
| Registreret: 2013-01-09 21:03:32 af Jens K Handest |
|
  |
| Fuld hæfteblok |
| De største enheder der findes efter hæftearkene er fir.blokkene fra hæfterne.De første tryk har ikke marginalnummer, men så får alle blokkene det. |
| Registreret: 2013-01-09 21:12:53 af Jens K Handest |
|
  |
| Diamanttakning |
| Ved kamtakningen trækkes papirarket i ryk gennem perforatoren, hver vandrette linje. Men hvis noget går galt og arket ikke rykkes perforeres samme række igen. Herved opstår diamanttakningen. Diamanttakningen ses oftest i de lodrette rækker. Takningen er her næsten væk idet der er sket to perforeringer lige efter hinsnden med meget lille afstand. |
| Registreret: 2013-01-09 21:23:33 af Jens K Handest |
|
  |
| Kludetakning |
| Oftest perforeres flere ark samtidigt. Hvis perforeringsnålene er slidt runde, bliver papirrester fra perforeringen siddende i mærkeranden. |
| Registreret: 2013-01-09 21:28 af Jens K Handest |
|
  |
| Utakkede |
Det kan ske at et ark eller dele af et ark ikke bliver perforeret. Dette er også sket for mindst ét ark i denne værdi. Men man skal være forsigtig, når man vil erhverve sig et sådant mærke. Der kan være tale om et udklip fra en helsag, her et soldaterbrev( S B ). Eller blot et alm mærke hvor takningen er bortklippet. Som jeg allerede har beskrevet kan mærkerne være højere end normalt, så tjek altid i bredden. Hvis det utakkede mærke kan ligge på et takket mærke indenfor takningen, er der ingen garanti!Og ja frimærket har vandmærke kors!
Det lodrette parstykke er utakket sidste mærke er beklippet. |
| Registreret: 2013-01-09 21:36:42 af Jens K Handest |
|
| Meget Flot |
Hej Jens
Meget flot og informativ gennemgang af perforering af ark og mangel på samme, bare kom med mere af samme skuffe.
Mvh
Per |
| Registreret: 2013-01-09 21:43:14 af Per Skulason |
|
  |
| Automattakning |
Lidt overdrevet, men alligevel.
Automatmærkerne findes i to kategorier:
1)Almindelige frimærkeark der er revet i lodrette baner(ét mærke i bredden). Topmarginalpapirer er afrevet og bundmarginalen er brigt til at hæfte næste bane på. Mærkerne blev samlet i ruller som passede til de aktuelle frimærke automater.
2)De special fremstillede automatmærker hvor der skiftevis sad to forskellige frimærkeværdier. Dem vi alle kender fra Afa.
Mange automatmærker er med tiden sikkert røget i skraldespanden da de jo i Nord eller Sydmargenen mangler helt eller delvist perforeringen. Men kendetegnene er ganske tydelige. Afskæringen er lidt rundet og ikke mindst. Der er tandhjulspor på mærket fra automatens fremføringsmekanisme.
Frimærkerullerne kunne samtidigt frit købes på posthusene. Mærker herfra har ikke disse automatspor. Og blev brugt i stor stil af firmaer der havde meget post ud af huset.
Chr. X. 10 øren findes i begge typer!
1) 10- over 10øre og
2) 10- over 15 øre(chr. x lilla)
Mange automatmærke er nok desværre røget i skarnkassen, da de jo ofte mangler takningen i nord eller syd. Men genkendes nemt på den lidt runde afskærring og ikke mindst tandhjulspor efter automatens fremføringsmekanisme!
Automatmærkerne kunne samtidigt købes frit på posthusene, hvilket firmaer med meget post ud af huset gjorde flittig brug af. Mærker herfra har selvfølgelig ikke automatspor! |
| Registreret: 2013-01-09 23:05:05 af Jens K Handest |
|
  |
| Firmaperforeringer |
Og så er der jo også firmaperforeringerne.
Grunden til at jeg nævner dem her er at, hvis mærket falder lidt fra hinanden kan de en sjælden gang fortolkes som fejlperforeringer! |
| Registreret: 2013-01-09 23:22:01 af Jens K Handest |
Generelle funktioner
1.100 DKK (solgt).
[ukendt afslutning]
510,00 DKK (solgt).
![69[H,+A1]: Takningsvariant: (69[H,+A1]: Takningsvariant)](https://porsgaard-larsen.com/stamp/214/21498m.jpg?5)
![69[H,+A2]: Takningsvariant: (69[H,+A2]: Takningsvariant)](https://porsgaard-larsen.com/stamp/855/85509m.jpg?2)
![69[H,+W1]: Vandmærkevariant: (69[H,+W1]: Vandmærkevariant)](https://porsgaard-larsen.com/stamp/1/0155/115579m.jpg?3)
